Gennem mere end et σr er komet Hale-Bopp blevet fulgt af astronomer, mens den langsomt har arbejdet sig ind gennem Solsystemet. Nu er den her. Bliver den σrhundredets komet, eller...
Allerede sidste σr blev vi prµsenteret for en komet ud over det sµdvanlige - nemlig Hyakutake, der passerede tµt forbi Jorden. Mange husker sikkert den diffuse komet, der majestµtisk bevµgede sig op langs Karlsvognen, passerede Nordstjernen og siden forsvandt mod den nordvestlige horisont.
Den nµre passage var interessant, fordi det gav os mulighed for at studere fine detaljer omkring Hyakutakes kerne. Ulempen var dog, at det samlede indtryk af kometens lysstyrke var spredt ud over et stort omrσde pσ himlen, hvilket medf°rte, at det var n°dvendigt at observere "den fremmede gµst" langt fra byens lys, hvis man ville have en fuldendt oplevelse.
For komet Hale-Bopps vedkommende vil situationen imidlertid vµre helt anderledes. Passagen sker nemlig pσ stor afstand (cirka ni gange sσ stor som ved Hyakutake), og kometen vil derfor synes mindre pσ himlen. Men da Hale-Bopp har en kerne, hvis diameter formentlig er 15-20 gange st°rre end Hyakutakes, kan overfladen, hvorfra fordampningen foregσr, let vµre 300 gange sσ stor som overfladen pσ Hyakutakes kerne.
Den samlede lysstyrke vil sσledes - pσ trods af den store afstand - alligevel vµre sammenlignelig med Hyakutakes og mσske endda overgσ den. Det vigtigste er dog, at hele kometen (bσde hoved og hale) pga. den store afstand kun fylder et lille omrσde pσ himlen, og som f°lge heraf vil den fremstσ lysstµrkere i kontrast til den m°rke himmelbaggrund. DΘt er afgjort en fordel for den totale oplevelse, som kan blive rigtig god for sσvel det blotte °je, som for prismekikkerten og den astronomiske kikkert.
I modsµtning til planeter og asteroider er kometer nµrmest at sammenligne med snavsede snebolde - mere prµcist bestσr de af en masse st°v og smσsten bundet sammen af frosne luftarter. Under passagen ind gennem det indre Solsystem opvarmes kometens nedfrosne kerne. De frosne gasser (luftarter) fordamper livligt fra kernens overflade, og med stigende aktivitet desto mindre afstanden er til Solen.
Dog f°rer de aktive jets deres frigjorte materiale langt bort og med sσ stor hastighed, at den svage tyngdekraft fra kometkernen ikke kan fastholde det. Fordampningen fra overfladen sker til gengµld med meget ringe hastighed, og materialet kan lettere fastholdes i kometkernens nµrhed.
Nσr kometen er kommet sσ tµt pσ det indre Solsystem, at vi fra Jorden vil kunne observere kerneomrσdet, er udsigten til selve kernen desvµrre ofte spµrret, fordi den er "pakket ind" i en flere hundrede tusinde kilometer tyk, nµsten uigennemsigtig atmosfµre - den sσkaldte koma.
1: Lystrykket fra Solen er meget svagt, men det pσvirker alligevel komaens frigivne gas- og st°vpartikler, der langsomt presses bagud i retningen bort fra Solen. Da kometen samtidig bevµger sig langs sin bane, som let kan vµre pσ tvµrs af den dannede hales retning, vil konsekvensen ofte blive, at en sσdan hale, hvis synlige del bestσr af st°v, vil krumme en smule. Krumningens retning i rummet afsl°rer kometens bevµgelsesretning i forhold til Solen. Hvis disse to retninger falder sammen, vil krumningen vµre nµsten umulig at iagttage. Det stµrke sollys bevirker endvidere, at visse gasser i komaen ioniseres, dvs. at de bliver til positivt eller negativt ladede partikler (ogsσ kaldet ioner).
2: Solen udsender ogsσ selv ladede partikler, der str°mmer ud fra dens overflade og spredes i alle retninger i planetsystemet. Nσr de ioniserede partikler sσ rammer kometens koma, der selv indeholder store mµngder ladede partikler, rives disse af komaens overflade og f°res med solvinden i retningen bagud i rummet - bort fra Solen. Solvindens hastighed er temmelig stor, og den dannede langstrakte hale - den sσkaldte ionhale - vil altid vµre meget lige og som regel ogsσ meget lyssvagere end den mere krumme st°vhale.
Ude i skiven kondenserede stoffet ogsσ - dog ikke i stjerner, men i st°rre og mindre st°vbolde. St°vkorn og andet materiale fra skyen st°dte ind i hinanden og klumpede sig sammen til en slags "babyplaneter", der kun mσlte nogle fσ kilometer i diameter. I de f°lgende hundrede millioner af σr kolliderede disse "babyplaneter" og dannede stadig st°rre objekter - planeterne var under dannelse.
Hovedparten af "babyplaneterne" blev brugt til opbygning af de store planeter, mens resten blev efterladt og stadig bevµger sig rundt i Solsystemet - mere eller mindre i deres oprindelige form. Nogle af dem bestσr hovedsagelig af sten og metaller - de sσkaldte asteroider. Andre bestσr af mere letfordampelige stoffer som vand, kulilte og en rµkke gasser i frossen tilstand - nemlig kometerne.
Engang kunne man finde kometer overalt i Solsystemet. Men tµt inde omkring Solen fordampede de og forsvandt. Kun de kometer, hvis baner lσ langt ude i de koldeste yderomrσder, forblev intakte. Mange af dem fortsatte med at kredse omkring Solen i kµmpeskivens yderste regioner - uden for Neptun og Plutos baner i det sσkaldte Kuiper-bµlte, hvis yderste del danner broer til den Oortske sky: en enorm sfµre af kometer, der omgiver vort Solsystem i en afstand, som overstiger 10.000 AE (1 AE = 150 mio. km. eller Jordens afstand til Solen). Det er faktisk en betragtelig del af afstanden til den nµrmeste stjerne.
De fleste af disse kometer er forblevet i deres frosne verden, hvor de i al ubemµrkethed langsomt kredser om vort Solsystem. Af endnu ukendte σrsager rives enkelte ud af deres s°vnige tilvµrelse og trµnger dybt ind i Solsystemet - helt ind gennem planeternes verden, hvor de pσ mere eller mindre spektakulµr vis er en pσmindelse om vort Solsystems dynamiske udvikling.
Tro ikke, at kampen er forbi endnu, den er bare langt mindre intens end i Solsystemets barndom. Planeterne vokser nemlig stadig - men kun langsomt, fordi kometer og meteoritter st°der sammen med dem. Begivenheder som f.eks. komet Shoemaker-Levy 9's voldsomme sammenst°d med planeten Jupiter i 1994 er en pσmindelse om, at det stadig er alt for tidligt at fjerne skiltet med "Under opbygning".
Navnet sneboldkamp er et sµrdeles passende udtryk, nσr man tµnker pσ, at kometkernerne bedst kan sammenlignes med snavsede snebolde - isklumper blandet med smσsten og interplanetarisk st°v. Dette blev da ogsσ bekrµftet, da den europµiske rumsonde GIOTTO passerede tµt forbi komet Halleys kerne, der viste sig at vµre en stor snavset snebold pσ 8x15 km.
Alan Hale, der er ph.d. i astronomi fra New Mexico State University, og som nu bor i Cloudcroft, New Mexico, er en af verdens mest aktive kometobservat°rer. Han har set nµsten 200 kometer gennem en lang σrrµkke.
Den anden, Thomas Bopp, der bor i en forstad til Phoenix, Arizona, er ivrig amat°rastronom. Han var sammen med en st°rre gruppe taget ud i °rkenen 150 km syd for Phoenix for at observere under de gunstige forhold. Begge observat°rer sσ kometen som et diffust objekt tµt ved den kugleformede stjernehob M70 i stjernebilledet Skytten.
Koordinater Afstand Vinkel Lysstyrke TMag Dato (UT) R.A. Dec. Delta r Theta Mσne (1) (2) (3) 1997 jan 3 18 45,5 +05 16 2,531 1,728 28.2 80 3,7 3,6 3,5 1997 jan 8 18 53,4 +06 35 2,449 1,664 29.4 28 3,6 3,4 3,2 1997 jan 13 19 01,8 +08 04 2,363 1,602 30.9 62 3,4 3,2 3,0 1997 jan 18 19 10,8 +09 43 2,273 1,539 32.6 120 3,2 3,0 2,8 1997 jan 23 19 20,6 +11 34 2,179 1,477 34.5 151 3,0 2,7 2,5 1997 jan 28 19 31,2 +13 39 2,083 1,416 36.4 116 2,8 2,5 2,2 1997 feb 2 19 43,0 +15 58 1,985 1,356 38.3 67 2,6 2,2 1,8 1997 feb 7 19 56,1 +18 33 1,886 1,297 40.1 35 2,4 1,9 1,6 1997 feb 12 20 11,0 +21 26 1,788 1,240 41.8 78 2,2 1,6 1,3 1997 feb 17 20 28,0 +24 37 1,693 1,186 43.3 123 1,9 1,3 1,0 1997 feb 22 20 47,9 +28 05 1,602 1,134 44.5 139 1,7 1,0 0,7 1997 feb 27 21 11,4 +31 46 1,519 1,086 45.5 112 1,5 0,7 0,4 1997 mar 4 21 39,5 +35 34 1,447 1,042 46.0 72 1,3 0,5 0,1 1997 mar 9 22 13,2 +39 14 1,387 1,003 46.2 45 1,1 0,2 -0,2 1997 mar 14 22 53,3 +42 26 1,344 0,970 46.0 69 0,9 0,0 -0,4 1997 mar 19 23 39,3 +44 45 1,320 0,944 45.5 104 0,8 -0,1 -0,5 1997 mar 24 00 29,3 +45 48 1,316 0,926 44.6 134 0,8 -0,1 -0,6 1997 mar 29 01 19,1 +45 25 1,332 0,916 43.4 134 0,8 -0,2 -0,7 1997 apr 3 02 05,4 +43 45 1,367 0,915 42.0 91 0,8 -0,2 -0,6 1997 apr 8 02 45,7 +41 08 1,418 0,922 40.4 37 0,9 -0,1 -0,5 1997 apr 13 03 19,5 +37 59 1,482 0,938 38.7 43 1,1 0,1 -0,3 1997 apr 18 03 47,6 +34 35 1,555 0,962 36.8 92 1,2 0,3 -0,1 1997 apr 23 04 10,9 +31 11 1,635 0,994 34.9 146 1,4 0,5 0,1 1997 apr 28 04 30,5 +27 54 1,719 1,031 32.9 148 1,6 0,8 0,4 1997 maj 3 04 47,3 +24 47 1,804 1,074 31.0 82 1,8 1,0 0,7 1997 maj 8 05 01,9 +21 51 1,890 1,121 29.1 15 2,0 1,3 1,0 1997 maj 13 05 14,9 +19 06 1,975 1,172 27.3 47 2,2 1,6 1,3 1997 maj 18 05 26,6 +16 32 2,057 1,226 25.6 104 2,4 1,9 1,6 1997 maj 23 05 37,2 +14 07 2,137 1,282 24.2 165 2,6 2,1 1,8 1997 maj 28 05 47,0 +11 50 2,214 1,340 23.0 127 2,8 2,4 2,1 R.A. & Dec. = Geocentriske astrometrisk timevµrdi og deklination Delta = Geocentrisk afstand til kometen i AE r = Heliocentrisk afstand til kometen i AE Theta = Sol-Jord-komet vinkel i grader Mσne = Mσne-Jord-komet vinkel i grader TMag = Totale st°rrelsesklasse (lysstyrke) 1 = 0,4 + 5*log(Delta) + 5,6*log(r) 2 = -0,5 + 5*log(Delta) + 9,0*log(r) / (bj) 3 = -0,9 + 5*log(Delta) + 10 *log(r) / (bj) TMag(1) er udregnet pσ basis af observationer udf°rt i sep/okt 1996 TMag(2) er udregnet pσ basis af observationer udf°rt i nov 1996 TMag(3) er udregnet pσ basis af observationer udf°rt i dec 1996
I de nµste to uger fra den 20. februar til den 5. marts er forholdene pσ den °stlige morgenhimmel stµrkt generet af mσnelyset.
Fra den 15. til den 25. marts vil mσnelyset igen genere en del - lige bortset fra under mσneform°rkelsen den 24. marts. Men fra den 26./27. marts skulle forholdene vµre noget nµr de ideelle, idet den aftagende Mσne stσr sent op. Man kan sσ benytte den f°rste del af aftenen og natten til at observere kometen i NNV og herefter krybe til k°js, nσr Mσnens lys bliver for generende. Den 23. marts er Hale-Bopp nµrmest Jorden, men da har den endnu ikke nσet sin maksimale lysstyrke. Den vil nemlig fortsµtte med at stige indtil den 1. april, hvor kometens afstand til Solen er mindst.
Efter den 10. april vil mσnelyset for alvor begynde at genere, og det er nu ved at vµre sidste chance for at se kometen med det blotte °je. Der er dog stadig mulighed i endnu et par dage, men efter den 13. april kniber det. I de sidste dage af april kan man mσske vµre heldig at fσ et sidste glimt af Hale-Bopp lavt ved den vestlige horisont efter solnedgang. Men det kan meget vel blive en "kamp" mellem kometens klarhed og den lyse aftenhimmel. De to uger omkring den 1. april b°r give de bedste oplevelser.
Det er en god idΘ at reservere plads pσ telefon 33 12 12 24 til de anf°rte forestillinger, da disse ved tidligere begivenheder ofte har vµret udsolgt. Prisen for særforestillingerne er 30 kr.
Observationerne, der er gratis, vil foregσ i samarbejde med K°benhavns Astronomiske Forening efter forestillingerne og gennemf°res kun, hvis det er klart vejr. Der vil blive opstillet kikkerter pσ Planetariets bastion ud mod s°en, hvorfra der er frit udsyn mod den nordlige horisont.
Ole R°mer Observatoriet, ┼rhus
Orion Planetarium, Jels
Rundetσrn, K°benhavn
Ole R°mer Museet, Vestskoven, Tσstrup